Arkiv 2010 Arkiv 2009 Arkiv 2008 Arkiv 2007 Arkiv 2006 Arkiv 2005 Arkiv 2004 Arkiv 2003
|
Husum, 31-10-2009
Mindretal kræver mere dansk sprog i Sydslesvig
Det danske mindretal vil fremover arbejde for, at det danske sprog bliver mere synligt i Sydslesvig. Det har SSW besluttet på sit landsmøde i Husum i dag. Mindretalspartiet kræver, at delstaten Slesvig-Holsten officielt anerkender flersprogetheden og gør det muligt, at kommunikere med delstatslige og kommunale myndigheder på dansk. Desuden vil SSW have udvidet den dansksprogede skiltning i regionen.
"SSWs vigtigste politiske opgave er, at mindretallets medlemmer får de samme penge af det offentlige som den tyske flertalsbefolkning. Men mindretalspolitik handler også om at acceptere vores danske kultur og sprog som en fast del af livet i Sydslesvig. I de sidste årtier har vi fundet ud af at leve i fred og fordragelighed med vores tyske naboer. Men vi har også accepteret, at vores danske liv foregår indenfor vores egen lukkede kreds og at det offentlige rum udelukkende er forbeholdt det tyske sprog. Derfor vil vi nu gøre opmærksom på, at vores sprog også har krav på at være synligt", siger SSWs gruppeformand i delstatsparlamentet, Anke Spoorendonk. Hun henviser til Den Europæiske Sprogpagt, der forpligter Tyskland til at fremme og støtte brugen af mindretalssprog.
SSWs sprogpolitiske fremstød kan læses her
|