Press release · 06.11.2000 SSV besøger statsminister Poul Nyrup Rasmussen
Den 22. og 23. november 2000 er Sydslesvigsk Vælgerforeningens (SSV) landdagsmedlemmer Anke Spoorendonk, Lars Harms og Silke Hinrichsen med deres medarbejdere på informationsbesøg i København .
Under besøget i København vil SSV-landdagsmedlemmerne få lejlighed til at drøfte det danske mindretals aktuelle situation i en samtale med statsminister Poul Nyrup Rasmussen og socialminister Henrik Dam Kristensen. Et vigtigt emne i denne samtale vil være de seneste års udvikling i tilskuddene til mindretallet.
SSV-landdagsgruppen vil derudover besøge Folketinget, hvor der er planlagt samtaler med Folketingets formand Ivar Hansen og repræsentanter for alle Folketingetspartier, samt et møde med erhvervminister Pia Gjellerup.
Den direkte kontakt med regeringen og alle partier i Folketing er for os, som det danske mindretals parti meget vigtigt. Vi glæder os selvfølgelig over at statsministeren har fundet tid til os i sin overfyldte terminkalender. Det er ikke en selvfølge, men viser det nære forhold mellem mindretallet og Danmark, " siger Anke Spoorendonk, som er formand for SSV-landdagsgruppe.
Derudover har landdagsgruppen planlagt informationsbesøg hos Nordisk Ministerråd, Dansk Industri og hos Øresundskonsortiet. Vi er meget interesseret i, hvordan det grænseoverskridende samarbejde i Øresundregionen mellem Danmark og Sverige fungerer. Måske kan vi i vores grænseregion overtage nogle af de løsninger man har fundet frem til i Øresundregionen," siger Lars Harms og Silke Hinrichsen.