Press release · 14.03.2003 SSV har meget at sige Ivar Hansen tak for

Mindeord i anledning af Folketingets formand Ivar Hansens død den 11. marts 2003.


Også i Sydslesvigsk Vælgerforening blev budskabet om Ivar Hansens død den 11. marts modtaget med chok og stor sorg. Vores tanker gik tilbage til de lejligheder, hvor det danske mindretals og de nationale friseres parti i Sydslesvig kunne møde Ivar Hansen og drage nytte af hans store engagement for mindretallet og grænselandet og hans forståelse for SSVs ønske om kontakt til dansk politik og de danske politikere.

Vi i SSV lærte Ivar Hansen at kende som en overordentlig værdig og respekteret repræsentant for det danske folkestyre. Forudsætning for at opnå en sådan status er klare principper og holdninger og det havde Ivar Hansen.

Samtidig oplevede vi Ivar Hansen som et menneske, der udstrålede varme og forståelse for mindretallet, dets særlige vilkår og vilje til at bevare og værne om det danske. Og han lyttede også til det, vi i Sydslesvigsk Vælgerforening havde på hjertet, når det drejede sig om at modtage informationer om dansk politik, at få kontakt med politikere og Folketingets sagkundskab samt at udveksle politiske holdninger. Han var altid rede til at lytte og give gode råd.

Også når Ivar Hansen besøgte Sydslesvig i forbindelse med de danske årsmøder viste han med sit nærvær og sin udelte opmærksomhed at besøgene og kontakterne syd for grænsen for ham var langt mere end folketingsformandens repræsentative forpligtelser. Både som gæstgiver og som gæst viste Ivar Hansen at han vidste hvem han talte med og at han følte en dyb og ægte samhørighed med de danske syd for grænsen.

Ivar Hansen så det også som sin opgave at bevare og udvikle kontakten til landet Slesvig-Holsten og landets parlament i Kiel. Vi i SSV fik et stærkt indtryk af, at denne opgave ikke blot var præget af pligt men i højeste grad af interesse og vilje til at skabe et godt naboforhold.

Når vi i SSV taler om dansk politik, så henviser vi ofte til den politiske kultur der hersker i Folketinget. Ivar Hansen personificede denne kultur. Han var – hinsides alle de partipolitiske meningsforskelle – engageret i at skabe et godt og menneskeligt klima mellem politiske modstandere. Hans alt for tidlige død afbrød en ihærdigt indsats for at modernisere det parlamentariske arbejde og samtidig at holde fast ved det danske folkestyres grundlæggende værdier.

Vi i SSV vil mindes Ivar Hansen som en storartet repræsentant for folkestyret i Danmark og vi har al mulig grund til at sige en oprigtig tak for alt det, Ivar Hansen gjorde og betød for os.
Æret være hans minde.

Gerda Eichhorn
SSV-landsformand

Anke Spoorendonk
SSVs landdagsgruppe

Weitere Artikel

Event · 16.11.2024 Landesparteitag / Landsmøde 2024

Sydslesvigsk Vælgerforening indkalder til SSW landsmøde.Lørdag , den 16. november 2024, kl. 9.00 i ”Hotel des Nordens”Alte Zollstraße 4424955 Harrislee

Weiterlesen

Press release · 04.10.2024 Minderheitenparteien SSW und SP warnen vor Teilaspekten der Gesundheitsreform der dänischen Regierung Grenzüberschreitende Zusammenarbeit in Gefahr

In einem gemeinsamen Schreiben an die Innen- und Gesundheitsministerin Sofie Løhde üben Schleswigsche Partei und Südschleswigscher Wählerverband scharfe Kritik an einem Teilaspekt des Regierungsentwurfs zur Gesundheitsreform „Sundhed tæt på dig“. Die beiden Minderheitenparteien befürchten, dass der Vorschlag der Regierung, die Zuständigkeit für die grenzüberschreitende Zusammenarbeit von den Regionen auf die Kommunen zu verlagern, jahrzehntelange erfolgreiche Entwicklungen in der Grenzregion zunichtemachen wird.

Weiterlesen

Press release · Kiel · 02.10.2024 Entlastung im Kieler Stadtverkehr: ohne Stadtbahn geht es nicht

Zur Berichterstattung über Zweifel an der Kieler Stadtbahn erklärt Ratsherr Marcel Schmidt, Vorsitzender der SSW-Ratsfraktion Kiel:

Weiterlesen